Os to? -Vallerie

T: Irl
O: Skoven ovs
S: Drakjas skov
V: Kommer xD

Vinden snusede rundt, det var koldt over det hele. Sneen lå dog ikke på jorden, selvom det godt kunne. Det var måske en grad for meget til det kunne sne. En stor hvid ulv kom trippende rundt inde i Drakjas skov. Større end en normal ulv. Det var en ikke bare en normal ulv, det var også et menneske på en måde. Det var en varulv. Det var Cather. Hun var en sød og rar pige til tider. Hun kunne nu også blev lidt for sur, også ville hun blive til en varulv, men hun kunne nu også bare forvandle sig til en ulv. Hun var hellere ikke bare en normal varulv. Hun var alfa. Og det betyder at hun er leder for varulve. Noget stort for hende. Hun var bare vane til at folk så ned på hende, men ikke nu. Nu ville de hellere ha hjælp. Men hun kunne nu ikke helt li at være alfa. Nogle gange var det jo for meget. At ha det ansvar for alle andre ulve. Hun satte sig ned. Hun tænkte lidt over det hele. Nu var det dog hellere ikke andre varulve. Men det ville der komme hurtigt. Det vidste hun. Det kunne ikke gå særlig lang tid før at det sket.

Vallerie kom strakende hen af stien, hun anede ikke hvad hun lavede i en skov som hun end ikke kendte navnet på. Hun rettede på sin hue(Hue se ava) Og kiggede rundt med sine blå øjne, nogle af træerne var vældtet det så ud som om der havde været en orkan at blæst alt ommkul med træerne angik. Vall trak sin hue lidt længere ned så man kunne se hendes pandehår og hvor kort hår hun egentligt havde. Hun smilte og begyndte at nynne i mens hun gik. "Dejlig dag!" Sang hun højlydt, hun var ligeglad om der var nogen som hørte eller om en flue hørte hende. Hun begyndte at dreje fjollet om sig selv i mens hun kiggede op i træ topperne. Ind til hun blev alt for rundtosset. "Hovsa" Halvt grinte hun og satte sig på en lang tyl træ stamme. Hun kiggede ned af sig selv, slidte jeans gamle tennisko og en uldet trøje. "Typisk mig er gå i sådan noget tøj min mor havde da bedre smag så.." Sagde hun og kiggede rundt, i håb om at der var nogen.

Cather rejste sig op igen, efter noget tid, da lugten af noget kom mod hende. Hun kunne ikke helt sig hvad det var. Men det var vist ingen vampyr, for så ville hun vide med det sammen. Da hun ikke kunne li lugte af vampyr. Hun rynkede let på næsen ved tanken om en vampyrs lugt. Alle andre racer havde hun ikke noget problem med. Hun havde ikke nu hellere ikke rigtig snakke med andre racer end vampyr. Hun stak sig lidt, hun lavede let mærker i jorden med sine kløer. Hun gabte let. Hun vippede let med ørene mod lyden af skridt. Hun svingede let med halen, hun blinkede let. En lille knurren kom ud af hende, ikke fordi at det var farer, men for at vise sig lidt. En ulv ting. Cather gik stille og lydløs mod lyden. Hun vippede let med det en øre, da hun hørte en nynnen. Hun satte sig i kanten og kiggede på pigen, der drejede fjollet rundt på jorden. Cather holdte et lille grin tilbage, pigen så jo sød ud. Hun lagde sig ned. Hun vippede let med øret mod pigen, da hun snakkede. Man kunne ikke se Cather for alle de træer og det

Vall standsede op i et skridt, hun havdet hørt en knurren lyd måske fra en almindelig ulv håbede hun da eller bare fra en sød hund.. Vall lyttede stille ud i luften for at høre om lyden måske kom igen, hun trak på sine skuldre da lyden ikke kom igen. Hun spejdede stille rundt for at se om der overhoved var nogen men hun kunne ikke se nogen. Men hun kunne sagtens fornemme at der var nogen et sted.. "Emh?!" Mumlede hun for sig selv, inden hun langsomt begyndte at gå videre.

Cather kiggede på pigen. Hun lagde hovedet på skrå, da pigen kiggede fter noget. Cather kom i tanke om at det kune være hende selv, at pigen kiggede efter. CAther smilte stille, og lavede en dybt legesyg knurren. Hun kunne jo lige godt for noget sjov ud af det her. Hun gik efter pigen, uden at gemme sig. Hun knurrede stadig stille og legesyg. HUn vippede med ørene. Hun overvejret lidt at gø legesyg. Hun svingede let med halen. HUn gøede legesyg, for at få pigen til at kigge.

Vall stoppede roligt og drejede sit hoved, mod ulven eller retter sagt varulven. "Jamen halløjsa så var det dig som knurrede!" Sagde Vall venligt og satte sig ned, hun havde fornemmet at det var af varulve racen. "Du kan bare give dig til kende jeg gør ikke noget, og hvis du heller ikke kunne snuse dig frem til hvad race jeg er så er det pga jeg er af en blanede race halv dæmon og halv engle..!" Beroligede hun ulven om, hun vidste at ulve netop ikke brød sig det mindste om vampyr.

Cather vippede let med ørene, da pigen snakkede. Hun lagde hovedet let på skrå, og nikkede stille som svare. Selvfølgelig var den, der var ikke andre ligenu. Hun vidste selvfølgelig ikke om det nogle gange havde været andre ulve her ude, men hun vidste at ingen varulve vra kommer her ude. Hun bukkede sit hovedet lidt ned, da pigen satte sig ned. Cather var jo større end rigitg ulve. HUn snusede i luften, da pigen vra færdig med at snakke. Hun kunne ikk ehelt finde begge lugt i luften. Men hun vidste at pigen ikke var en vampyr. Cather lagde sig tungt ned, lige for fødderne af pigen.

"Sikke stor du dog er, men det er altid godt at have en stor størels!" sagde Vall og betragtede ulven, hun satte sig ned på hug og blev ved med at betragte ulven. Hun anede ikke hvad hun ellers skulle sige, det var jo ikke helt vær dag man randte ind i sådan en stor varulv, "når er du så alfa varulv eller omega varulv?!" Spurgte hun ulven nysgerrigt om med et smil på sine fin læber.

HUn smilte sit ulvesmil til hende. Ja, hun var stor, og det vidste hun nu også selv. Det var dog hellere ikke nemt at skulle lave så mange ting, som havde med varulve at gøre. Cather lod blikket gled flere gange ned over pigen. Cather rynkede panden med det sammen, da pigen sagde noegt med alfa og omega. Hun kunne nu også bare være en noraml varulv? Eller ikke. Måske vidste pigen at Cather var en af det ting, eller så kunne hun regne det ud? Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle svare. Hun lavet en lille knurren, knurren var mere alvorlig... Svaret var alfa.

Hun smilede roligt til ulvens knurren, "har du set andre ulve her omkring? For det har jeg nemlig ikke. " spurgte hun hende ulven om, "arg møg tror heller jeg vil flyve end at sætte mig på noget hård!" Mumlede hun, hun havde kommet til at sætte sig ned på et lille pindsvin. Hun lukkede stille sine øjne og et par store flotte engle vinger kom frem bag på hendes ryg, "se det var bedre..!" Sagde hun glad og folede vingerne helt ud og fløj lidt op i luften i mens hun stadig kiggede på ulven.