Her gå jeg så....

S: På gaden?
T: Om aftenen.
O: Mennesker som er på vej hjem, eller bare går rundt.
V: Stjerneklart
P: Mørkeblå Jeans, med sorte tennisko en sort nedringet bluse, og en sort jakke...
____________________________________

Rosalie kom gående ned af gade.
Hun så næsten helt usynlig ud.
Der var intet at lave, for hun havde lige spist.
Hun gik skødsløst op og nedad gaden.
Hun gik i af en lille gade, og ned ad en ny.
I lang tid gik hun bare frem og tilbage, på den måde.
Hun ville virkeligt gerne snakke med nogen..
Men hvem?

Bratt som var en høj dreng eller mand. Kom nu gående gennem wallace gader. Han var iført en midnats blå bluse og og blå cowboy bukser. Han drejede hurtigt ned af en gade, og smilte let for sig selv. Han vidste faktisk ikke rigtigt hvor han var, han havde aldrig været i denne deæ af byen før. Faktisk var han aldrig i byen så det gav lidt sig selv at han ikke havde været her. Med et let suk fik han øje på en pige. Han løb op til hende og smilte. Hun så ud til at være på hans egen alder, og han kunne tydeligt lugte at hun var vampyr. "jamen goddag" saged han og smilte.

Rosalie kiggede på drengen.
"Hej med dig," sagde hun, og et smil kom frem på hendes læber.
Det var lidt underligt, for hun smilte nomalt aldrig.
Hun kunne ikke rigtigt lugte hvad han var.
Hun måtte find ud af mere om ham.
"Hvem er du så?" spurgte hun, for at få en samtale igang.
Hun satte farten ned til et afslappet tempo....

Bratt kiggede hurtigt på hende. Han kiggede op og ned af hende, og blev enig med sig selv om at stole på hende. "Jeg hedder Bratt Truman" sagde han og smilte let. "og hvad er dit navn så" sagde han og smilte. Det var lidt typisk ham at være så imødekommende. Men han var ny og manglede venner...

Rosalie smilte.
Glad for at han stole på hende.
"Dejligt at møde dig Bratt," sagde hun venligt.
"Mit navn er Rosalie Black Bird, men du må kalde mig Rosa," sagde hun
Hun kiggede på ham med et smil.
Han så sød ud, hvilket hun godt kunne lide...

Bratt smilte venligt til hende, og nikkede. "Dejligt at møde dig Rosa" sagde han og smilte let for sig selv. Han kiggede rundt i gaden. "Har du egentlig nogen anelse om hvor vi er..?" spurgte han. Da han lige var flyttet her til altså næsten fra et par uger siden. Havde han ingen forstand på byen, og da slet ikke gaderne.

Rosalie rystede på hovedet.
"Jeg ved ikke hvad gaden hedder," sagde hun, og smilte til ham.
"Men jeg kan finde tilbage!"
Hun grinte kort, med en fantastisk smukke latter.
"Kan du da ikke det?" spurgte hun, lidt efter....

Han grinte med og rystede på hovedet. "Jo jeg syntes det er hyggeligt" sagde han hurtigt og smilte. "Men alt¨så flyttede her til for et par uger siden, og vil nødigt allerede blive væk" sagde han og smilte til hende, i håb om at hun forstod at han nød at være sammen med hende, og det ikke var fordi han ikke ville være sammen med hende..

Rosalie smilte til ham.
"Nej jeg kender det godt," sagde hun, og lo kort.
"Så er det jo godt jeg kan finde tilbage," smilte hun, og kiggede ned i jorden.
Hun ville gerne gå med ham, så var hun ikke alene.
Rosa var en meget social vampyr, i forhold til andre.
Hun ville hellere være sammen med nogen, end at være helt alene.

//Sorry har ingen krea lige fortiden Jeg leder stadig efter den //

Bratt kiggede taknemmeligt på hende. Han var meget glad for at hun forstod hvordan han havde det. "Vil du med hjem til mig?" spurgte han så, og gøs. "Det er ved at blive lidt koldt, og jeg bor ikke så langt her fra" sagde han og smilte. Selv om han boeede i byen kunne han stadig ikke finde rundt..

Rosalie trak på skulderne med et smil.
"Jo hvorfor ikke?" spurgte hun.
"Kan du finde tilbage her fra?" spurgte hun, lidt efter.
"Eller så bare sig gade navnet til mig, så finder vi det hurtigt."
Hun smilte til ham....