Små til store

Sted: Kanten ved lutusen
Omgi: Fugle og ellers ikke andre
Tid: Tidlig om morgen
Vejr: Varmt trods årstiden

Sam sad med tæerne i vandet. Hendes fine meget lyse rød natkjole. En kurv med tøj stod ved siden af hende, det hele var nyvasket. Hendes klare øjne kiggede over den yndige sø. De fleste i landsbyen sov. Samantha stod som regel tidligt op. Hun skulle sørge for hele sin familie da hendes søskende var mindre årige og hendes forældre ikke levede. Sams øjne var friske som om hun havde sovet i evigheder. Selskabets lykke så ikke til at være med hende. Et par bukser sad i et træ for at tører.

Et skrig hørtes fra en krage, og 2 sekunder efter så selve kragen flyve op. Man kunne ikke se hvad der havde skræmt den, men man kunne tydeligt høre den var blevet skræmt. Lidt efter hoppede en elegant lys håret pige ned fra træet. Hun smilede over hele ansigtet og grinte højt. "det bliver bare aldrig kedeligt" grinte hun, og fik nu øje på en pige. Hun gennem søgte hurtigt pigens hovede for at finde navn. Pigen var elver og hed samantha. Zoet som pigen hed smilte og stod dog i skyggen. Hun hadede sol lys og forholdt sig i skyggen.

Sam blev hårdt forskrækket da hun opdagede kravens skrig, og pigen der hoppede ned. Sam begyndte at møde hende lige lovligt meget. Hun kiggede stift på hende i et stykke tid. "Hej, Navnet er Samantha" Sagde hun. Trods hendes opførsel vidste Sam at det var ingen ringere end en vampyr

Det trak i Zoeys mundvige, og ja så trak hele hendes ansigt op i et smil. "Samantha" sagde hun og nikkede. "det vidste jeg skam godt" sagde hun og smilt drillende. Hun morede sig gilmerende. Af en eller anden grund stødte hun tit på hende der samantha, og det var skam lige morsomt hver gang. Og hendes had til Zoey gjorde det bare endnu sjovere for hende. "når samantha hvad briger dig her ud?" spurgte hun i en munter tone. Dog stod hun stadig i skyggen.

Sam virkede kold og hård da hun svarede "Vasker tøj, Når man skal forsørge familien...Slå det op i en ordbog hvis du kan finde ud af det" Snerrede hun. Hun trådte ud i lyset. Kjolen flavrede smukt og håret lige så *Forbandede toker* Tænkte hun irriteret.

Zoey havde bestemt sig for ikke at blive sur på hende idag. Men måske skulle hun lige minde hende om at hun kunne læse tanker, og hende trusel ved kirkegården stadig hang ved. Hnu kneb øjnene sammen, men smilte hurtigt igen. Hun forholdt sig i skyggen da det ville gøre ondt at træde ud i solen. Med et let smil på læben, betragtede hun samantha. "ja jeg har ikke nogen famile idiot" sagde hun og hendes stemme var blevet lettere kold.

"Har du ikke andre du kan irritere?" Spurgte Sam vredt. Episoden på kirkegården var hård, Zoey havde danset rundt på hendes forældres grav "Hvad rager det mig?" Snerrede hun lidt efter. "Claepous" (Udtales Klæbos) Alt det våde tøj hang i luften det dryppede lavt, nogle hang over Zoey. Det var sådanset ikke med vilje at de skulle hænge over Zoey. Men hun nød det skam oprigtigt

Zoey grinte muntert, "næ det har jeg skam ikke" sagde hun og smilte. "Der er jo ingen der kan slå dig" sagde hun og smilte. Da det våde vaske tøj kom til at hænge over hende, trak hun bare på skuldrene. "jeg skulle alligevel i bad idag" sagde hun og smilte, mens det dryppede ned på hende. Hun havde skam ikke glemt episoden på kirkegården.